Fangstmetoder

  • SKÅNSOMME REDSKABER

    Skånsomt kystfiskeri foregår med redskaber, som har en minimal påvirkning af havbundens plante- og dyresamfund, et meget lavt brændstofforbrug og en lav CO2 udledning sammenlignet med andre fiskeriformer. Det er både godt for havets artsrigdom og for klimaet. Desuden har det skånsomme kystfiskeri en minimal uønsket bifangst. Fiskerne i Thorupstrand anvender to slags fangstredskaber: Garn og snurrevod.

     

     

GARN

Et garn er en garnvæg af tynde netmasker, som hænger i vandet mellem en over- og en underline. Garnet bliver ikke trukket gennem vandet, men står stille i vandet fra det sættes, til det tages op igen. Fisken fanges, når den stikker hovedet ind i en maske i garnet og ikke kan trække sig tilbage, fordi gællerne hænger i. Garnet sænkes ned, så kun dets underline rører bunden. Der er naturligvis en risiko for, at strøm i vandet får garnet til at hænge i ujævnheder på sten eller kalkknuder i havbunden. Den erfarne garnfisker har teknikker til at trække garnet fri i den rigtige retning og undgå risikoen for, at garnet bliver hængende. For at kunne dét, gør fiskerne i Thorupstrand brug af lokalsamfundets detaljerede viden om havbundens struktur og strømforholdene. Thorupstrand fiskerne kender Jammerbugts havbund som deres egen have og anvender erfaringer, som er overleveret til dem gennem generationer.
Fiskerne i Thorupstrand tager fisken ud af garnet med håndkraft, og det skaber stor motivation for at mindske uønsket bifangst. Derfor er maskerne i garnet så store, at de passer til den værdifulde fisk, man ønsker at fange, mens bifangst af mindre fisk bliver meget lille. Garnet hales typisk op nogle timer efter, at det er sat ud. For at undgå, at krabber og sæler spiser fiskene i garnet, får det kun lov at stå i vandet så kort tid som muligt. Hvis fangsten er god det pågældende sted, kan garnene blive sat ud igen flere dage i træk, men fisken pilles normalt ud dagligt. Stenbidergarnene skal ofte stå på sandbunden nær land et par dage af gangen for at fiske.
Brændstofforbruget er lille, da Thorupstrand ligger tæt på de gode fiskepladser. Der fiskes fra revlerne og ud til 25 sømil fra kysten (knap 50 kilometer). Da garn ikke trækkes gennem vandet, bruges der næsten intet brændstof under fiskeriet. På turen ud til fiskepladsen og hjem igen bruger de lette havbåde kun små mængder brændstof på at drive skibet selv gennem vandet.
Garn anvendes typisk i vinterhalvåret og foråret, hvor der fanges primært torsk, stenbidder, gråtunger, rødspætter og pighvarrer. Enkelte både bruger garn hele året, de øvrige fisker med snurrevod fra maj til november. Læs mere om hvornår de forskellige fisk er i sæson her.

Illustration fra Jammerbugt Kommunes udstillingen i hawhytten ved Thorupstrand

garn

Illustration fra Jammerbugt Kommunes udstillingen i hawhytten ved Thorupstrand

IMG_3261

Illustration fra ‘Fiskeriet i Danmark’  af H. Blegvad (1945) 

SNURREVOD

Snurrevod eller ”ankret snurrevod” (danish seine) er en ret anderledes teknik. Et vod er et net, der er formet som en pose. Denne pose fastgøres midt imellem to tove, der hver er 3-4 kilometer lange (se tegning).
Fangsten foregår på følgende måde: Der placeres et anker på havbunden, hvor enden af det første tov fastgøres. Herefter sejler båden i en halvcirkel, mens tovet lægges ud og synker ned på havbunden. Derefter lægges vodposen på havbunden, og båden sejler nu det andet vodtov ud i en halvcirkel og vender tilbage til ankret, så tovene nu omkranser et areal på eksempelvis 4 km2. Tilbage ved udgangspunktet lægges båden for anker, og de to tove hives langsomt ind, mens båden selv ligger stille. Tovene hives ind med et såkaldt ’vodspil’. Når tovet hives ind, bevæger de to tove nede på havbunden sig sidelæns ind mod midten af det areal, de omkranser på bunden. Vodspillet får tovene til at smælde rytmisk igen og igen, og denne lyd og viberation forplanter sig i tovene ned til sandbunden. Lydene, vibrationerne og tovets bevægelse henover sandbunden jager rødspætterne, som ligger i sandet, væk fra tovene, og ind mod centrum af arealet. Til sidst er en stor mængde rødspætter samlet i mellem tovene foran vodposen. Mens vodposen trækkes det sidste stykke hen til båden, samler voddet flest muligt af de fisk, som er svømmet ind foran voddet, sammen i posen. Det betyder, at fisken kun er i voddet i max 30 minutter, før de sprællevende og uskadt hales ombord på båden. Fiskene mister så lidt af sit beskyttende slimlag, at den uønskede bifangst kan sættes ud igen, og fisken leve videre.
Selvom snurrevod foregår på et relativt stort område, er påvirkningen af havbunden meget lille, fordi fisken jages audiovisuelt med lyd, vibrationer og synet af tovene – uden at grave i bunden. Snurrevodsfiskeri kan kun udøves på områder uden stenrev, fordi det kræver en jævn grus-, ler- og sandbund, hvor tovene ikke kan komme til at hænge fast i sten.
Brændstofforbruget i fiskeri med snurrevod er meget lavet sammenlignet med bundtrawls-fiskeri. Årsagen er, at båden ikke skal slæbe vodposen fremad i vandet med sin propeller (som i trawlfiskeri), men at båden ligger for anker, imens vodposen hives ind. Det betyder at, der kun bruges lidt brændstof på at holde det nødvendige tryk i hydraulikken (en særlig pumpe), som driver spillet og trækker vodposen ind.
Snurrevod anvendes typisk i sommerhalvåret, og der fanges primært rødspætter. I den første fangst lige inden solopgang, kan der også være blæksprutter. Snurrevodsfiskeri kan også drives med henblik på at fange torsk, men dem fisker man fra Thorupstrand primært i stormaskede torskegarn for kun at bruge sin kvote på at fange de mest værdifulde fisk.

INTET BOMTRAWL FRA THORUPSTRAND

Bomtrawling er et fiskeri, der under sejlads først graver et lag af havbundens plante- og dyresamfund op og knuser det til en sky af organisk materiale i vandet. Dét tiltrækker rovfisk (tunger, torsk, rødspætter og isinger), da det er let tilgængeligt foder for dem. Når de har gravet bunden op, vender trawlerne tilbage for at fange de spisende fisk. Samtidig graves endnu et lag af bundens plante- og dyreliv op og hvirvles op i vandet som knust føde til flere fisk. Sådan fortsætter bomtrawlerne frem og tilbage, indtil resterne af havbunds flora og fauna ikke kan tiltrække flere spisefisk det pågældende sted. Derpå sejler trawlskibet til et nyt sted.
Selve bomtrawlet er et tungt fiskeredskab, hvis underside består af kraftige jernkæder, som slæbes gennem de beboede lag af havets sand- og grusbund. De kan også slæbes gennem de tangskove og dyresamfund, der lever på stenrev og hård havbund. Tyngden tvinger kæderne ned i bunden, hvorved de maser havbundens planter og dyr op mellem kæderne (mikroorganismer, orme, snegle, muslinger mm.). Over jernkæderne sidder trawlposen, som fanger de spisende fisk, der strømme dertil. Trawlposen holdes åben af en lang jernbom foroven.
Fordi bomtrawlet fisker ved at grave havbundens flora og fauna op, bruger trawleren stor maskinkraft og er verdens mest energikrævende fiskemetode. Jo dybere, der er ned til havbunden, desto mere kraft kræver det at trække bomtrawlens kæder.
Havbunden er hjemsted for levende samfund af mikroorganismer, bløddyr, skaldyr og planter, som dels danner de nødvendige fødekæder for spisefiskene, dels lagrer store dele af klodens CO2. Fiskeri med garn og snurrevod udmærker sig ved at fange spisefisk uden at skade havbundens levende fødekæder og uden at grave havbundens kulstoflagre op og forårsage CO2 udslip. I modsætning hertil viser nye undersøgelser, at verdens bundtrawlfiskeri har en klimaskadelig CO2 udledning, hvis omfang svarer til den globale luftfarts. Derfor adskiller garnfiskeriet og snurrevodsfiskeriet sig fra bundtrawlsfiskeriet som to klima- og miljømæssigt ansvarlige måder at fiske på.
RAPPORTER OM FANGSTMETODER

Undersøgelser der viser, at snurrevod og garnfiskeri er mere naturskånsomt end bomtrawl:

”Fiskeriet fra Thorupstrand. Forvaltning af kvoter samt redskaber, både og fiskepladser” Af Erik Hoffmann (2016).

“Habitatpåvirkningen fra fiskerier med aktive redskaber med bundkontakt i Jammerbugt i perioden 2015-2019” af O. Eigaard og J. Olsen (2020).

“A comparison of the coastal fishery from Thorupstrand to the conventional bottom trawl fishery with focus on environmental impact” af Iben Rathje, Ole Eigaard and Erik Hoffmann (2011)

“Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate” af J. Lubchenco (et al). (2021) – artikel om rapporten i the Gurdian: “Bottom trawling releases as much carbon as air travel, landmark study finds”  (2021) Downloadet 20. marts 2021

Find mere viden om dokumentation af skånsomme fangstmetoder gennem projektet ’Jammerbugt i Balance’.

Skærmbillede 2021-04-28 kl. 17.03.47

Billederne viser bomtrawl, som graver i havbunden under fiskeriet.

UNDERVANDSOPTAGELSER

Garn. Se undervandsoptagelse af, hvordan et garn står på havbunden. Det står helt stille og bliver ikke trukket over bunden.

Snurrevod. Se undervandsoptagelser af, hvordan rødspætterne svømmer foran vodposen, som ikke ‘grave’ i sandbunden.

Bomtrawl. Se undervandsoptagelser af, hvordan kædemåtterne under et bomtrawl graver havbunden op og giver fiskene brandsår.

HAW’VEJR

Fiskerne i Thorupstrand har lavet et kodeks for bæredygtigt fiskeri, som beskriver den balance, som deres levevis og havets økosystem indgår i. Der står blandt andet:
”Vi fisker kun, når det er ”havvejr”, så vi kan komme ud over brændingen; når det blæser har fiskene fred for os.”
I Thorupstrand er der fiskere på havet cirka 200 dage om året. Resten af årets dage er vejrforholdene ikke til at fiske fra de blå havbåde. Dagene med storm og intet fiskeri har en gavnlig effekt på havmiljøet. Når der ikke fiskes hver dag året rundt, får økosystemet mulighed for at regenerere i fred. Dagene uden fiskeri er med til at opretholde en balance, hvor fiskeriet ikke sker på bekostning af et sundt økosystem.
Denne balance forstyrres, når de store bomtrawlere fisker i farvandet uanset vejrforhold og døgnet rundt.

Foto: Donald Michael Chambers

LÆS MERE: