Historisk søfart og fiskeri

  • SEJLADSENS RØDDER

    Det første tegn på sejlads i Thorupstrand er fra omkring år 1000, da en stenkirke blev opført i Vester Thorup for enden af vejen fra landingspladsen i Thorupstrand. Dengang – det vil sige i sen Vikingetid – var Jammerbugt et vigtigt udgangspunkt for sejlads til Norge og England. Traditionen bag sejladsen og den type fiskeri, der foregår i Thorupstrand, går dog yderligere 1000 år tilbage til tidlig jernalder, hvor man videreudviklede klinkbygningskunsten fra Bonzealderen og skabte fundamentet for de havbåde, vi bygger idag.

SKUDEFART OG VERDENSHANDEL

Før Thorupstrand omkring år 1900 blev et moderne fiskerleje, var området et knudepunkt for skudehandel med Norge og andre egne. Skudehandlerne sejlede ud og handlede med deres hjemmeavlede produkter. Med sig hjem tog de varer fra fremmede egne, som de solgte videre fra deres pakhuse på landingspladsen.
Landingspladsen her ved Thorupstrand var et ideelt sted for skudehandel. Kysten er nordvendt, og kalkstensknuden Bulbjerg giver læ for vestenvinden. Strømmen i havet fører sandet mod nordøst, og det danner langs land sandrevler med dybe strømrender imellem. Skuderne kunne ankre op mellem revlerne, hvilket gjorde det let at laste og losse skuderne.
Skuderne fra Thorupstrand sejlede fortrinsvis til Norge – en tur der med gunstig vind kunne gøres på 10-12 timer. De forsynede Norge med landbrugsprodukter og med sig retur fik de først og fremmest træ, jern, salt og luksusvarer.
I 1500-årene blomstrede verdenshandlen, hvor store handelsskibe bl.a. sejlede fra den engelsk kanal til Østersøen. Det betød ,at der blev ekstra stor efterspørgsel på landsbrugsvarer fra Danmark, der også kunne bruges til proviant på de store handelsskibe, som lagde vejen forbi den norske skærgård.

Illustration af skudefarten på Norge fra Thy og Han Herred i året 1789. De tynde streger betegner én sejlads, de tykkeste ni sejladser (tallene er fra Bygd. nr 1, 1979). 

Illustration af verdenshandlens søveje fra Europa i 1500-årene. Figur efter Bernild/Ewald 1989 i ‘Velfærdssamfund – velfærdsstaters forsvarsform?’ redigeret af Thomas Højrup og Klaus Bolving.

FISKERIETS BEGYNDELSE

Skuderne blev også brugt til fiskeri, og omkring begyndelsen af 1900-årene blev fiskeriet det bærende erhverv i Thorupstrand. Med jernbanen fra Fjerritslev, som åbnede i 1897, kunne der afsættes fersk fisk i større stil. Det gav mulighed for udvikling af et helårs erhvervsfiskeri. Med jernbanen blev fisken kørt til de europæiske storbymarkeder.
Molen blev anlagt i 1930’erne, og med den blev det lettere at sejle både helt ind til kysten, fordi vandet hurtigere bliver dybt på vestsiden af molen. Fiskeriet fik yderligere et skub med indførelse af ophalingsspillet i 1953. Før det anvendtes håndspil til at trække bådene på land.

EN FÆLLED

Foto: 1967
Det nuværende pakhus ligger på den gamle fælled, hvor der i al fald siden begyndelsen af 1600-tallet har ligget pakhuse til skudehandelen, og hvor der i 1877 blev bygget det første fælles fiskepakhus i Thorupstrand, vi kender til.
En fælled er et areal, som tilhører landsbyfælleskabet. Det betyder, at hverken staten, kommunen eller private ejer jorden, men at den er en fællig, en fælles ressource. Landingspladsen er den dag i dag stadig en fælled. Det betyder for eksempel, at pakhuset ikke kan blive genstand for privat ejendomsret, men er ejet af fællesskabet i Thorupstrand.
thorup strand 11019
Signalmasten2xc

SIGNAL MED BALLONER

I Thorupstrand kan man stadig i dag aflæse historien. Den nuværende Haw’kiosk er indrettet i det gamle redningshus, som blev bygget i 1887.
Tæt på Hawkiosken står en gammel signalmast. I 1920 drev der 3 master ind på stranden, og disse master blev købt af fiskeriforeningen, hvoraf den ene blev rejst som signalmast i 1921. Masten stod oprindeligt omtrent der, hvor det nye redningshus ligger. Ved fiskerlejerne har det været almindeligt at have disse signalmaster, så man kunne signalere til fiskerne, når de nærmede sig land. Det var nemlig lettere at bedømme mulighederne for sikker landing i hårdt vejr inde fra land.
Om dagen signalerede man med flettede kurve såkaldte ”balloner”, og om natten med lanterner, der blev hængt op i masten. Den første kurv hejstes, når havet brød på første revle og anden kurv, når det brød på anden revle. Når tredje kurv blev hejst, blev redningsbåden kørt frem for at være klar til at gå ud efter fiskere, som endnu ikke var kommet i land.
Skibsradioens udbredelse medførte, at masten senere blev nedtaget. Fisker og hvalfanger Johan Kristensen istandsatte og genrejste masten som et fysisk eksempel på den lokale søfartshistorie.

LIVET I THORUPSTRAND GENNEM TIDEN:

ETNOLOGISK FORSKNING OG UDSTILLING

I kystkulturcentret under foreningen ‘Han Herred Havbåde’ i Slettestrand, arbejdes der blandt andet med skudehandlens historie. Herunder rekonstruktioner af gamle skuder, bjergning af vrag og etnologisk forskning. Centret er normalt åbent for besøgende på hverdage og den første lørdag i måneden.
Efter to storme i januar 2015 dukkede der et vragstykke op på Løkken strand. Vragstykket er udstillet i kystkulturcentret, og det er dateret til slutningen 1829. Det er et eksempel på de slupper, der blev bygget efter Englandskrigen, og som blev benyttet i handlen mellem Norge og Danmark.
Læs mere om Han Herred Havbåde og bådebyggeriet her.  
Læs mere om projektet ‘Skudehandlen og den livsformer i Nordjylland’ her.
Eller læs mere om skudehandlens historie i arkivet på Han Herred Havbådes hjemmeside.
LÆS MERE: